Danish  English  
Advertisement

Tina Dickow, musiker

tinad2.jpgTina Dickow

Tina Dickow er dansk sanger og sangskriver, født i Åbyhøj, Århus. Hun dannede i 1998 bandet "Tina Dickow and Sheriff" og vandt en del berømmelse da de udgav deres første single. Siden er Tina gået solo hvilket har bragt hende stor fremgang, og i 2000 startede hun sit eget pladeselskab "Finest Gramophone" for at komme udenom de store pladeselskabers måde at gøre tingene på, og i stedet klare sig selv.

Hvad vil du sige er dit talent?

Umiddelbart vel at synge og skrive sange, men derudover har jeg nok talent for, at føre ting ud i livet; gøre alvor af snak.

Hvor bor du? (by/land) Hvor føler du dig hjemme?

Jeg bor i London og er efter næsten 6 år ved at føle mig godt hjemme hér. Men jeg turnerer generelt for meget til at kunne falde rigtigt til nogen steder, så "hjem-hjem" vil altid være Danmark, og dér hvor mine forældre er.

Hvorfor valgte du at rejse til udlandet?

For at udvide mine karriere-muligheder og for at prøve noget nyt og anderledes. Jeg synger jo på engelsk, så det var et meget naturligt move.

Hvad har det betydet for din karriere at du forlod Danmark?

Det har betydet, at jeg nu kan turnere rundt i verden og har et publikum og en masse spændende muligheder.

Hvad har gjort den største forskel i udviklingen af din karriere?

Helt klart at flytte ud! Jeg ville ikke have kunnet etablere mig i England eller USA, hvis jeg havde boet hjemme i Danmark. Både fordi man skal være, hvor det sker og vise sine samarbejdspartnere, at man mener det alvorligt, men også fordi det betyder meget at fornemme viben og spillereglerne på den internationale scene. Det føles anderledes end derhjemme.

Spiller det nogen rolle for dig, at du er dansk...har baggrund i Danmark? Kan du mærke at det gør en forskel inden for din industri, hvor man er fra?

Ja, det gør en forskel, og ikke til det positive, desværre. Nysgerrige musik-entusiaster kan synes, det er spændende, at man er fra Danmark, men den almindelige englænder eller amerikaner har svært ved at identificere sig med det, tror jeg. På samme måde som vi i Danmark måske har sværere ved at identificere os med en belgisk sanger og sangskriver end en englænder. Så man skal arbejde endnu hårdere, tror jeg.

Regner du med at vende tilbage til Danmark igen?

Ja, bestemt!

Hvorfor?

Danmark er hjem, og jeg savner min familie og vennerne!

 Hvad bliver dit næste træk: Hvad skal du lave? Hvor skal du hen? Hvad er målet?

Jeg bliver i London i hvert fald halvandet år endnu med en lidt længere afstikker til USA næste år, og så regner jeg med, at jeg til den tid har fået etableret mig en karriere, hvor det ikke gør noget, at jeg bor hjemme i Danmark.

 

Se www.myspace.com/tinadico  eller www.tinadickow.com

 
« Prev   Next »
bot
DANES ABROAD PÅ FACEBOOK
Nu 657 brugere
facebook.gif
Find andre ligesindede danskere i udlandet via Danes Abroad Facebook, deltag HER
bot